Ekstraside

Vore tekster er bl.a. blevet til ud fra meditative betragtninger over bibeltekster. Derfor er de også - ud over deres rene informationsindhold - skrevet specielt som udgangspunkt for meditative betragtninger over evangeliernes kapitler.

Her er der flere muligheder: Først og fremmest gælder her nogle forudsætninger som for enhver anden meditationsteknik: Udefra kommenden påvirkninger eller misstemninger må først udelukkes, for at opnå bevidstheden om emnet, enten ved koncentration eller ved en samtale med en anden person, således at et åbent sind opnås.Heller ikke træthed eller sult eller alkohol- og tobakpåvirkninger må være til stede. Endvidere må hverken telefonen eller andet kunne forstyrre under meditationen. Opholdspladsen skal føles behagelig, d.v.s. ikke ved siden af strålestressfremkaldende apparater ( se link: Byggebiologi). Den øvede kan muligvis koncentrere sig på en åben markedsplads, men i begyndelsen er det formålstjenligt at tage disse forhold i betragtning. Førhen blev teksten til en sådan evangelisk meditation læst højt, langsomt og med lukkede øjne( f.eks. Rosenkreuzer**). For at undgå, at opmærksomheden ikke skulle følge ordene men indholdet, blev teksten i forvejen lært udenad. Der fandtes også en variant, hvor teksten blev ledsaget af eurhytmiske fagter.Der findes også den mulighed at læse teksten, og derpå lade den indvirke med lukkede øjne. Samtidig må ikke tænkes aktivt, i hvert fald begynder den egentlige meditative betragtning først efter tænkningen. Går tankerne videre må må man "se" på dem, i stedet for at følge tankerne. Dette gælder også når tanker dukker op, som tilsyneladende eller faktisk ikke har noget med meditationen at gøre. (Drejer tankerne sig om ydre gøremål kan de noteres, aktiv udskydes, for at sindet igen bliver fri. Vigtige hændelser under meditationen bør om muligt efterfølgende nedskrives, dermed er den egne udvikling lettere at følge. Anskuelsen kan føre til en større fordybelse i sindet, hvilket dog ikke sker automatisk.(Kontemplation, meditation).
Ydermere kan det være en hjælp at have en notesblok parat ved opvågningen, for at notere stikord ned. Dette hjælper på den ene side for overhovedet at kunne huske drømme,på den anden side kan drømmenes udvikling lettere følges. Hvis drømmesymboler nedskrives om dagen hjælper dette yderligere at udbygge denne åbning. Det kan vise sig mere og mere, at ikke alle drømme kan forklares med dagens oplevelser og deres fysiske forarbejdning, men at der her sker noget, som på en anden måde er ligeså vigtig som dagen.
Dette er ikke okulte ritualer, men det drejer sig simpelthen om at sjælen får ro til at åbne sig for det værdifulde, muligvis for Gud, i stedet for at det værdifulde kun står til rådighed for intellektet, hvilket ikke er dårligt, men på ingen måde er nok til at opnå en forståelse. Med tiden kan menneskets forskellige lag, også hans vilje og enda hans krop, berøres og forvandles af dette. Først når der viser sig nye erkendelser eller tilsvarende symbolbilleder under meditationen eller drømme i relation hertil, eller livsudvikling, er det, som kapitlet kan bevirke, nået ind til vort indre.Derefter kan man gå videre, ikke mindst hvis behovet er der.Det kan være nødvendigt at arbejde med et kapitel en uge, eller endnu bedre en måned. Derimod er det ikke nødvendigt, at indholdet er 100% forarbejdet,for disse trin er ikke længere indbyrdes helt afgrænset. Gud lader et menneske få en oplevelse når han (Gud) vil det,en "stjernestund" kan højst forbedres gennem meditation,- men aldrig fremtvinges. Alligevel kan ingen teologi o.s.v. alene erstatte en sådan indre praksis, som kan medføre en reel forståelse, fremfor en grå teori. Uafhængig af en sådan meditation findes imidlertid så mange veje til målet, som der er mennesker til.

Mens en sådan også indholdsmæssig specifik kristlig meditionsform som ovennævnte i dag desværre sjældent tilbydes i kirkeligt regi,bliver der visse steder i specielle mødehuse o.l. ofte tilbudt flere andre meditationsformer. For menneskene leder med rette efter erfaringer. Imidlertid har kirken gennem århundreder forkastet sine egne spirituelle og dermed også meditative traditioner, og må først forsøge at oplive dem igen. Derfor begyndte de som erstatning at indføre f.eks. buddhistiske meditationsformer (som Zen, alm. Stillemeditation) og at forbinde dem med et kristeligt eller neutralt indhold. Eller der bliver bragt billeder, malerier eller enkelte bibelcitater eller citater af mystikere ind i stilheden. En endnu eksisterende praksis, græsk-orthodokse munke på bjerget Athos praktiserer,er en gentagelse af "kyrie eleison"(Herre, forbarm dig) som er nævnt i vores hovedtekst "Stilheden i ørkenen". Også sange kan antage en eftertænksom meditativ karakter. Det simpleste kunne være det mest effektive: Hvis kirkerne viste et godt eksempel, idet man indimellem indføjede stillestunder i gudstjenesten, f.eks. før bønnen, under denne, efter denne , efter prædiken, under sjælelig rådgivning o.s.v. Så var dette meditative element ikke noget isoleret, men dets værdi i sammenhæng kunne umiddelbar opleves. Udover disse forberedelser til Guds virke kan alt liv i grunden antage en meditativ karakter, - hvilket vanskeliggøres af vores hektiske hverdag. Det er i hvert fald absurd, og vidner om et stort ukendskab at afvise enhver meditationsform som ukristelig, bare fordi mange af de ikke kristelige grupper anvendte meditionsformer er mere kendte, end de kristelige. Selv dem, som i deres søgen efter indre forståelse er stødt på den farlige vej som hedder stofmisbrug, kunne gennem meditationen have fundet en tilfredstillende oplevelse.

*... Det koncentrerede studium af udskrevne tekster imødegår de følger, der af uafhængige forskere tilskrives overdrevent internetforbrug og "multitasking" (= varetagelse af flere aktiviteter på samme tid).

** F.eks. i den kristelige Rosenkreuzskole "Universitas Esoterica" i Berlin (Wolfgang Wegener), som bestod indtil 1984.

*** En (dybere) forståelse af disse sider forudsætter, at du inddrager din selvforståelse samt lignende øvrige metoder (jf. ovenfor). En sådan holdning ved studiet af tekster betragtes fra anden side også i filosofien osv. som generel ledetråd for en seriøs tilgang ("principle of charity", Donald Davidson, "On the Very Idea of having a Conceptual Scheme", i "Proceedings and Adresses of the American Philosophical Association", vol.47, 1973-1974, s. 19.)