Kristusveje
Tavle: En kristen holdning - "I verden", men "ikke bort fra verden"*, en "tredje vej".
Den, der - med Jesus som målestok og hjælp - søger at gøre
fremskridt, hvad enten det drejer sig om egne ufuldkommenheder eller - i større
målestok - m.h.t. egenskaber med mere fremtidsperspektiv (jvf. siderne "...helbredelse",
"...etik", og "...bearbejdelse..."), vil i
begyndelsen nok have et mere
- sandfærdigt forhold til sig selv, og først med afsæt
heri drage andre ind i overvejelserne, (i stedet for straks at projicere
alt over på andre), jvf. Matt 5,3 "Salige er de fattige i ånden";
- stå ved samvittighedens stemme, og alligevel også
"komme ud af sig selv", (i stedet for blot at fortrænge alt), jvf.
Matt 5,5 og 5,9 ...;
- blive opmærksom på, at han/hun i sjælelig betydning også er til for andre,
selv om eget ve og vel kan være forudsætningen for at
kunne hjælpe andre (jvf. Matt 5,7);
- søge Guds levende ånd, også selv om ydre former måtte
give mening, (i stedet for at stivne i rene former), jvf. Matt
6,5-8... og Joh 4,21-24;
- være (religiøs) og forholde sig i overensstemmelse
hermed, (i stedet for kun at virke sådan), jvf. Matt 5,8;
- turde at leve efter de nye erkendelser, også selv om
hensyntagen måtte være nødvendig i omgangen med andre (i stedet for
altid kun at tage hensyn til, hvad der tæller i denne verden), jvf. Matt
5,15;
- trods nye erkendelser at se sig selv i en beskeden, tjenende rolle, (i stedet
for at blive indbildsk), jvf. Matt 5,19 og Luk 9,48...
Den, som ikke længere står i vejen for sig selv ved at bevæge sig i en sådan mere kærlig og klogere retning, vil opdage, at kristendom ikke bare er en måde at leve på, men er en virkelig spirituel vej. På denne vej kan m/k også opleve Jesus som kompas, som gør det muligt at finde en ny ligevægt overfor alle de fristende afveje :
|
Hverken gå op i det ydre → Men være aktiv i det ydre → |
- eller fortabe sig i det indre - og stabil i det indre |
|---|---|
|
Fremfor kun at tænke → Betragte indhold, problemer, uklarheder → |
- eller bare meditativ tomhed - i bevidst meditativ ro |
|
At „ane den ydre Gud" i himlen |
- og lade Ham tage form i sit indre |
|
At se spor af den uforanderlige skaber |
- i det pulveriserende (frie) liv |
|
Granske lovmæssigheder i den ydre verden |
- og at kunne ane skabelsens ordning i baggrunden af denne |
|
Hverken lade drifter udfolde sig frit → men integrere drifter → |
- eller fortrænge dem helt, - og forvandle dem |
|
Udnytte tid, rum, omstændigheder, søge samklang |
- til trods for uafhændidheden af dem |
|
Være aktiv i det ydre |
- og bede indvendig (Benediktiner-regel: "ora et labora") |
|
At ville forstå det aktive bidrag fra andre (aktiv tolerance) |
- og at udfolde sig fra ens egen trosbasis |
|
Rational-analytisk |
- og "mytisk"- at tage den syntetiske hjernehalvdel,hhv. broen mellem hjernehaldelene alvorlig |
|
At kende den subjektive iagttagelse |
- og dog søge den differencerede sandhed bag ved de subjektive anskuelser |
|
At lære af (konstruktive) traditioner |
- og i sig selv opvække den åndelige levemåde (lade sig opvække til) |
|
Gøre indledende øvelser |
- og modtage nåden (kristen mystik, .) |
|
Tage en personlig samtale med Gud |
- og med hans styrke |
|
Elske sine næste |
- som sig selv |
|
Beholde sin sunde fornuft |
- og skue længere ud end denne |
|
Hverken flyde ud i altet Men være i det hele |
- eller forhærde sit ego - som en bevidst celle |
|
Passe på sin krop og materien som instrument |
- og gro sjæleligt og åndeligt |
|
Modtage ansvar og fylde |
- efter den "smalle port" |
|
Kæmpe for rigtige beslutninger i den jordiske tilværelse |
- og på et højere plan at famle efter(at ane) Guds plan med os |
|
Give erkendelser videre |
- og at indstille sig på , hvad der er passende |
|
Forandre omgangskredsen på samme måde |
- som ens indre har forbedret sig |
|
Fornemme verdens lidelser |
- og glæde sig over Guds føring |
|
Deltage i åndelige fællesskaber |
- og som enkeltmenneske at stræbe efter Gud |
|
Have respekt for den etniske mangfoldighed |
- og at lade den fællesmenneskelige kerne trives i alle |
...sådan viser Kristusvejen sig som en tredje vej, på den anden side af alverdens tilsyneladende modsætninger - en vej, der fører til et fuldstændigt liv og til virkelig åndelig frihed i Gud. Se i den forbindelse også de fremhævede passager i hovedteksten, og f.eks. Joh. 17, og"Apokryphe Evangelien aus Naq Hammadi": Thomasevangelium 22. Dette er ikke ubeslutsomhed - som ville holde modsætningerne fast som problem, og derfor heller ikke en "meningsløs tærsken langhalm". (Det ville stadigvæk mange gange være bedre end ubeslutsomhed enten at holde sig helt væk fra et tema eller at beslutte sig for en af delene - velvidende, at en anden lige så vel kan beslutte sig for det andet.) I stedet for drejer det sig, når man tænker den tredje vej, om at søge et overordnet standpunkt hinsides de to modsætninger, der muliggør nye, frie konstateringer (postulater, affirmationer, teser, beslutninger) - og på den måde løser det pågældende problem. Den, som behersker livets balancegang, kan nu med større gevinst fordybe sig endnu mere i Jesu videre skridt i evangelierne, inkl. passionshistorien og Apostlenes Gerninger (pinse). Denne menneskets evne til stadig mere at nærme sig det Guds "sande lys", der ligger bag den verdslige verden - Joh. 1:9 - er både udgangspunktet og målet for denne balancegang. (Se vores hovedtekst, del 1).
Der findes en forbindelse mellem det, som er antydet i evangelierne, og det, som i større målestok kommer til udtryk i Johannesåbenbaring, se i vores hovedtekst , del 2 ).
|
Tilbage til startsiden Kristusveje Jesus Kristus veje, hans bidrag til den mennesklige bevidsthed og til menneskehedens og jorden forandringer: : en uafhængig info-side, med nye synspunkter fra mange forsknings- og erfaringsområder; med praktiske anvisninger til den personlige udvikling. |